Klopp om cup-nederlag: Det tredjebedste resultat, vi kunne få
Foto: Frank Augstein/Polfoto
Premier League

Klopp om cup-nederlag: Det tredjebedste resultat, vi kunne få

Jürgen Klopp valgte at se positivt på Liverpools cup-nedtur i den første af to semifinaler mod Southampton.

Liverpool er på en svær opgave, efter at de onsdag aften tabte den første af to semifinaler i den engelske ligacup med 1-0 ude til Southampton.

Det valgte Liverpools tyske manager efterfølgende at se positivt på.

- Det er den eneste trøst! Det er det tredjebedste resultat, du kan få. Hvis du ikke vinder, du ikke spiller uafgjort, så er at tabe 1-0 det tredjebedste resultat. Jeg er ikke vild med det, men det er stadig muligt, siger Jürgen Klopp til Liverpools hjemmeside.

Kampen bød på et gensyn med Philippe Coutinho, der er kommet sig oven på en længere skadespause.