Video : Tipsbladet
Premier League

Klopp om van Dijk-transfer: Glem beløbet

Man skal ikke tænke over, hvad Virgil van Dijk har kostet. Liverpool har nemlig intet kunne gøre ved det.

I går offentliggjorde Liverpool, at man henter Virgil van Dijk fra Southampton til nytår i en handel, der gør hollænderen til den dyreste forsvarsspiller nogensinde.

Hele 630 millioner kroner må Liverpool nemlig slippe for at få van Dijk, men selvom det virker som et absurd beløb for en forsvarsspiller, er det ikke noget, der skal fokuseres på. Ind kommer i stedet stor kvalitet. Sådan lyder det fra Jürgen Klopp.

- Det er derfor, vi har fået ham, og det er derfor, vi var interesseret i ham. Det er ret svært i øjeblikket, for teknisk set er han stadig Southampton-spiller, siger Klopp til Sky Sports om van Dijk, der kommer til Liverpool efter nytår.

- Vi laver ikke priserne; det gør markedet. Liverpool-tilhængere skal glemme prisen. Vi taler kun om spilleren, og det, han kan tilbyde. Kvaliteten, mentaliteten, karakteren. Det er derfor, vi er rigtig glade.

Van Dijk har været skadet i løbet af året, men Klopp er sikker på, at han kommer tilbage i storform.

- Han er en høj spiller – de skal altid bruge lidt længere tid, især efter at have været ude omkring ni måneder, men det er intet problem. Vi har allerede kvalitet på denne position, så vi behøver ikke at skynde på noget, forklarer Klopp.

Liverpool råder i det centrale forsvar også over Dejan Lovren, Joel Matip og Ragnar Klaven.

Virgil van Dijk var tæt på at skifte væk fra Southampton i sommer, men hans snart daværende klub meldte Liverpool for at kontakte ham på ulovlig vis.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.