Klopp opmærksom på nervøsitet i titelræset
Foto:Getty Images
Premier League

Klopp opmærksom på nervøsitet i titelræset

Jürgen Klopp mener, at Liverpool kan håndtere presset i mesterskabskampen i Premier League.

Liverpool er aktuelt nummer ét i Premier League og kan øge afstanden til Manchester City til fem point med en sejr over West Ham i aften. 

Der er altså pres på Liverpool i mesterskabsræset, men manager Jürgen Klopp er sikker på, at klubben kan håndtere det.

- Vores måde at tackle situationen på er fodbold. Vores værktøj er fodbold. Det er det eneste, vi kan gøre, siger Jürgen Klopp ifølge Liverpools egen hjemmeside. 

Han er opmærksom på, at der er pres på klubbens spillere, men selvom nerverne bliver testet, er Klopp ikke bekymret. 

- Ja, der er pres. Der var pres sidste år, da vi spillede mod Manchester City i kvartfinalen i Champions League, men vi håndterede det. Der var pres i Rom, der var pres på så mange tidspunkter i Premier League. Vi var nødt til at vinde hver eneste kamp, fordi Chelsea konstant jagtede os. Det er den enste måde, vi kan klare det på. Vil der være nervøse øjeblikke? Ja, helt sikkert. Men lad være med at gøre dem større end de er, for der var også nervøse situationer sidste år, for to år siden, for tre år siden, siger Jürgen Klopp. 

Liverpools kamp mod West Ham fløjtes i gang klokken 21.00 i aften, dansk tid.