Rygterne havde stået på i noget tid, og i går kunne Chelsea så offentliggøre købet af Hakim Ziyech, som kommer til klubben fra hollandske Ajax. Han har været en af de helt store profiler i Amsterdam, og har været sat i forbindelse med en række store klubber.
Nu fortæller hovedpersonen selv, hvorfor valget faldt på Chelsea. Det gør han til Goal, hvor særligt én person fremhæves af 26-årige Ziyech.
Læs også:Avis: Leicester var klar med mere end 200 millioner for dansk forsvarsspiller
- Lampard spillede en stor rolle. Vi har haft meget kontakt i de seneste par uger, og han gav mig en god følelse, hvilket havde stor betydning for beslutningen, afslører den marokkanske kreatør, glæder sig til at komme til den engelske storklub.
- Jeg er stolt, jeg er spændt, og jeg kan ikke vente. Chelsea er en stor klub i en stor liga. Jeg kan lide deres spillestil. De spiller offensivt, og det passer mig godt og er en af de største grunde til, at jeg valgte at klubben.
Læs også:Trækker med ned: City kan bringe Liverpool i fedtefadet i karantæne-retssag
Hakim Ziyech starter først i London-klubben til sommer, og spiller derfor foråret færdigt i Ajax. Men efter sommerferien bliver det altså forsvarsspillerne i Premier League, som kan se frem til at få mareridt over den marokkanske landsholdsspillers evner.