Kunstværk til ære for afdød Leeds-legende udsat for hærværk
Foto: Getty Images
Premier League

Kunstværk til ære for afdød Leeds-legende udsat for hærværk

Fans af Leeds United er af gode grunde sure, efter personer har ødelagt et kunstværk i Leeds, der var dedikeret til afdøde Gary Speed. Værket blev ødelagt på Gary Speeds fødselsdag.

De gør sig meget i statuer og kunst i den engelske fodboldkultur, hvor man gerne hylder de store navne, og sådan er det også i Leeds, hvor det emmer af fodbold.

Her har Leeds United-fan Andy McVeigh gennem en længere periode lavet kunstværker ud af blandt andet kommunale elbokse. Kunsten er populær, men desværre for kunsteren og byen er der også folk, der ikke er vilde med det, han laver.

Det er Leeds Live, der skriver, at der gernnem byen er lavet hærvæk mod nogle af Andy McVeighs kunst.

Blandt andet er en hyldets til de afdøde Gary Speed blevet ødelagt, og kunstværket blev ødelagt i går - 8. september - der er Gary Speeds fødselsdag.

- Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal sige. Jeg tror, de har ødelagt alle (kunstværker, red.) omkring Elland Road (Leeds' stadion, red.). Jeg tør næsten ikke gå ned og kigge på dem, fordi jeg simpelthen bliver så rasende.

- De kommer til at ødelægge resten nu, gør de ikke. De kommer til at male det over. Det har taget mig timer og timer.

Speed var en fremragende midtbanespiller fra Wales, der startede sin karriere i Leeds, hvor han spillede 248 ligakampe fra 1988 til 1996, inden han skiftede til Everton. Ud over Everton var han også i Newcastle, Bolton og Sheffield United og nåede 85 landskampe for Wales, som han også var landstræner for, da han i 2011 døde.

Også i august var der et af Andy McVeighs kunstværker, der blev udsat for hærværk.