Video : Tipsbladet
Premier League

Lacazette: En drøm er gået i opfyldelse

Den nye Arsenal-spiller har længe drømt om at komme til klubben.

Det kan for nogen minde lidt om Ross, der i serien Friends efter adskillige år blev kærester med Rachel.

Arsenal har nemlig i flere transfervinduer jagtet Alexandre Lacazette, og i går blev det endelig officielt, at handlen med Lyon er gået igennem. Dermed kan Lacazette nu kalde sig Arsenal-spiller, og det prædikat er han stolt af.

- Jeg er selvfølgelig tilfreds og meget stolt, for Arsenal er en legendarisk klub. Igennem min barndom, takket være Thierry Henry og andre franske spillere, har jeg drømt om at spille for klubben, så det er en drøm, der er gået i opfyldelse, siger Lacazette til holdets hjemmeside.

Ifølge Lacazette kunne han ikke have kommet til en bedre klub.

- Jeg kan lide klubbens historie. Det faktum, at manageren har været her i lang tid, viser, at det er en stabil klub. Derudover er der også et par franske spillere, hvilket gør det nemmere at finde sig tilpas.

- Efter min mening er Arsenal også den klub, der spiller bedst fodbold i England, så jeg ville rigtig gerne komme hertil, afslutter Lacazette.