Video : Tipsbladet
Premier League

Lampard glæder sig til gensyn med 40.000 venner

Når Derby onsdag gæster Chelsea i Carabao Cup, får Derby-manager Frank Lampard et specielt gensyn med Stamford Bridge og hans tidligere hold.

Frank Lampard spillede 13 sæsoner i Chelsea, hvor han vandt adskillige titler deriblandt Premier League, Champions League og FA Cup’en.

Derfor bliver det en meget speciel oplevelse for den tidligere Chelsea-stjerne, når han søndag gæster sin gamle hjemmebane som manager for Derby i Carabao Cup.

Lampard kan især ikke vente med at møde sine gamle fans på Stamford Bridge.

- Det bånd, jeg har til klubben, gør, at det er meget specielt for mig at kunne vende tilbage og se folkene bag klubben og de over 40.000 venner på stadion, siger Lampard til Sky Sports.

- Jeg er blevet mere emotionel, desto ældre jeg er blevet. Du ved, at de her ting rammer dig, fordi det går op for mig, hvor stor og vigtig en del Chelsea var i mit liv, og hvor stor en tak jeg skylder for det.

Chelsea-legenden har også store roser til overs for den Maurizio Sarri, og de positive ændringer, den nye mand i spidsen allerede har fået implementeret.

- Sarri har virkelig imponeret, og jeg kan mærke det her, fordi alle har arbejdet rigtig hårdt fra starten af forsæsonen for at ændre bestemte ting, lyder det fra Frank Lampard. 

1/8-delsfinalen mellem Chelsea og Derby spilles onsdag aften klokken 20.45.