Andreas Christensen var med fra start, da Chelsea spillede mod Liverpool i søndags.
Desværre måtte danskeren udgå i slutningen af første halvleg med en knæskade.
Læs også:The Best: Jürgen Klopp kåret som årets træner
Manager Frank Lampard mente efter kampen, at skaden ikke var alvorlig.
Det tror englænderen fortsat på, men han kan ikke sige noget om, hvor slem skaden egentlig er.
Læs også:Andreas Christensen udgik mod Liverpool: Det ser ikke så slemt ud
- Det er ikke alt for alvorligt med Andreas. Forhåbentligt er han ikke ude så længe, men jeg kan ikke give en tidsramme, siger Frank Lampard til klubbens hjemmeside.
Frank Lampard kunne også fortælle, at Emerson, der ligesom Andreas Christensen måtte udskifte med en skade, er ude i cirka to uger.
Andreas Christensen har spillet syv kampe for Chelsea i denne sæson.