Video : Tipsbladet
Premier League

Leicester afviser tilnærmelser for dansk U21-keeper

Premier League-klubben vil ikke høre på Brentfords interesse i Daniel Iversen.

Daniel Iversen stod en fornem U21 EM-slutrunde, og det har skabt interesse for den 21-årige Leicester-keeper. Brentford har udtryk interesse, men den afviser Leicester.

Det skriver Sky Sports, der mener at vide, at Daniel Iversen er udset som alternativ til David Raya, som er Brentfords førsteprioritet til at afløse det nuværende førstevalg Daniel Bentley.

Lige nu forhandler Brentford med Blackburn om Raya, men klubberne kan ikke blive enige om prisen. Blackburn vil have i omegnen af 33 millioner kroner, mens Brentford ikke er villige til at overstige 25 millioner kroner.

Danskerklubben med Thomas Frank i spidsen vil hente minimum én ny målmand, efter Daniel Bentley er skiftet til Bristol City, mens reserven Luke Daniels går ind i sin kontrakts sidste år.

Iversen var i sidste sæson på lån hos Oldham Athletic i League 2.