• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League plbold.dk

Leicester bekræfter: Srivaddhanaprabha er afgået ved døden

Leicester bekræfter: Srivaddhanaprabha er afgået ved døden
Foto: Getty Images

Leicester bekræfter i en pressemeddelelse søndag aften, at klubbens ejer, Vichai Srivaddhanaprabha, er afgået ved døden.

Af plbold.dk

Efter alle hjemmebanekampe bliver Leicester-ejer Vichai Srivaddhanaprabha hentet i sin personlige helikopter og fløjet hjem og lørdagens opgør mod West Ham var ingen undtagelse for manden, der var med til at bringe Premier League-trofæet til klubben i 2015/16-sæsonen. 

Oven på kampen begyndte der at florere billeder af ambulancer og politi i massevis foran King Power Stadium, og det blev senere bekræftet, at en helikopter var styrtet ned på parkeringspladsen. 

Nu bekræfter Leicester i en pressemeddelelse, at klubbens ejer var at finde i helikopteren. 

Ingen af de fem personer, der var ombord på helikopteren, er overlevet. 

The Foxes skriver på sin Twitter-profil: 

- Det er med dyb sorg og et kollektivt knust hjerte, at vi bekræfter, at vores formand, Vichai Srivaddhanaprabha, var blandt de, der på tragisk vist mistede deres liv lørdag aften, da en helikopter styrtede foran King Power Stadium. 

- Ingen af de fem personer ombord overlevede. Vores tanker er med Srivaddhanaprabha-familien og alle de pårørende til de, der var ombord. 

- I Khun Vichai har verden mistet en stor mand. En mand af venlighed, af generøsitet og en mand, hvis liv var defineret af den kærlighed, som han gav til sin familie. Leicester City var en familie under hans lederskab. Det er som en familie, at vi vil sørge over hans bortgang og fastholde jagten på en vision for den klub, der nu er hans arv.

- Alle i klubben har været rørt af den bemærkelsesværdige respons fra hele fodboldfamilien, hvis betænksomme beskeder om støtte og solidaritet har været utroligt værdsatte i denne svære tid, slutter beskeden.

Superliga

Mere Superliga

Fokus