Leicester-ejer skal i retten: Skylder 2,7 milliarder
Foto: Getty Images
Premier League

Leicester-ejer skal i retten: Skylder 2,7 milliarder

Leicesters ejer Vichai Srivaddhanaprabha skal i retten i Thailand i en sag om manglende skattebetaling for lidt mere end 2,7 milliarder kroner.

59-årige Vichai Srivaddhanaprabha købte i 2010 Leicester City, og det må siges at have været en stor succes for rigmanden, der i 2016 blev kronet som engelsk mester.

Sky Sports skriver i dag, at Srivaddhanaprabha nu er kommet i problemer med sit firma, King Power, der angiveligt mangler at betaler £322 millioner i skat.

Beløbet svarer til lidt mere end 2,7 milliarder danske kroner og må siges at være et kæmpe slag for virksomheden.

Retten for korruption og svig i Thailand har i dag bekræftet, at sagen skal for retten. Det sker i Bangkok den 12. februar.

Vichai Srivaddhanaprabha afviser alle anklager om at have gjort noget forkert.

King Power fik i 2006 monopol på 'tax free shops' i lufthavne i Thailand.