Video : Tipsbladet
Premier League

Leicester overbyder Everton for Sigurdsson

Den 27-årige Swansea-profil på midtbanen, Gylfi Sigurdsson, er en særdeles eftertragtet spiller i Premier League. Nu melder Leicester City sig også i jagten på midtbanespilleren.

Med en lukrativ kontrakt på hele 1,05 millioner kr. om ugen forsøger Leicester at forstærke sit mandskab med Gylfi Sigurdsson på midtbanen. Det skriver Daily Mail på sin hjemmeside.

Hidtil har det dog været Everton, der har været favorit til at hente spilleren. Alligevel fastslår det engelske medie, at The Toffees fortsat er favorit til at snuppe den islandske landsholdsspiller.

Ifølge Sky Sports kræver Swansea omtrent 423 millioner kr. for Gylfi Sigurdsson og afslog et bud på 338 millioner kr. fra Everton. Trods afvisningen er islændingen blevet hjemme fra truppens træningslejr i USA. Swansea City understreger dog, at klubben ikke vil tvinges til et salg, medmindre buddet matcher klubbens egen vurdering af spilleren.

Ligeledes melder Tottenham sig også ind i kampen om den eftertragtede profil, der i sidste sæson scorede ni mål og blev noteret for 13 assists.