Video : Tipsbladet
Premier League

Lingard vil ikke sammenlignes med Messi

Jesse Lingard er ikke glad for sammenligningen med Lionel Messi. Han vil nemlig have sin egen identitet.

Jesse Lingard spiller i øjeblikket noget af sit bedste fodbold i sin karriere, og det har fået flere til at sammenligne englænderen med selveste Lionel Messi.

25-årige Lingard har i sin absolutte gennembrudssæson nettet syv gange og lavet fire assists i Premier League, og han håber på, at han kan få lov til at danne sin egen identitet.

- Messi bliver anerkendt som en af de bedste spillere i verden, så det er godt for ens selvtillid, men jeg vil være min egen spiller, og så længe jeg kan hjælpe mit hold, er det det eneste, der betyder noget, siger Lingard til Premier Leagues hjemmeside.

Lingard er længe blevet betragtet som et af de største talenter i Manchester United, men det er først nu, at han er begyndt at vise tænder.

- Jeg har indset, at det er min tid nu, og jeg er virkelig steppet op. Det har været lang tid undervejs. Jeg sagde i starten af sæsonen, at jeg har mine egne mål, og jeg er på den rette sti nu. Det kan jeg forhåbentlig fortsætte, forklarer Lingard afslutningsvis.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.