Liverpool bekræfter: Mignolet får kontrakt til 2021
Foto: Polfoto
Premier League

Liverpool bekræfter: Mignolet får kontrakt til 2021

Liverpool har netop annonceret, at Simon Mignolet har fået en ny kontrakt med klubben.

Simon Mignolet er blandt flere Liverpool-tilhængere og eksperter en udskældt herre, blandt andet for hans dårlige ageren på dødbolde såsom hjørnespark. 

Til trods for dette har Liverpool nu valgt at forlænge kontrakten med den belgiske keeper. Det bekræfter klubben på hjemmesiden. 

- Jeg er meget glad for at være på Anfield og være en del af Liverpool i lang tid. Jeg er glad for at binde min fremtid til LFC. Jeg ved, at dét at skrive under på en ny kontrakt bibringer en masse ansvar. Jeg bliver også ældre og kommer nu ind i de år, hvor folk siger, at én målmand er på sit bedste, fortæller Mignolet til liverpoolfc.com. 

- Jeg ved, at med en langtidig kontrakt - så får man mere ansvar. Og jeg vil tage den rolle, for jeg er den type fyr, der vil være en leder, have en stemme i omklædningsrummet og hjælpe forsvaret, slutter belgieren. 

Kontrakten løber ifølge flere journalister til 2021.