Video : Tipsbladet
Premier League

Liverpool genovervejer planerne for Anfield-udvidelsen

Liverpool vil gerne udvide Anfield endnu en gang, men der er kun 11 måneder til, at den endelige ansøgning skal sende afsted. Derfor vil ledelsen se de nuværende planerne igennem igen.

For to år siden stod udvidelsen af Main Stand på Anfield færdig, og det har været en kæmpe succes for The Reds. Udvidelsen betød, at billetkontrollørerne kunne lukke 8500 flere fans ind på Liverpools hjemmebane. Derudover har det også kunne mærkes økonomisk, da der er tikket £12 millioner mere ind på en kampdag. 

Ledelsen i Liverpool har dog i sinde at udvide Anfield endnu en gang. Daily Mail har tidligere afsløret, at målet er at få kapaciteten op på over 60.000.

The Reds har indtil september næste år til at aflevere detaljerede planer for udvidelsen, men nu overvejer klubben om de nuværende udvidelsesplaner skal revideres. 

- Vi kigger på en række muligheder for at sikre, at vi har overvejet samtlige aspekter, før vi tager en beslutning. Dette inkluderer design, gennemførlighed, kapacitet og omkostninger, sagde Liverpool-formanden Peter Moore til Liverpool Echo.

- Når det arbejde er gennemført, og hvis der findes en smartere designmulighed, som ikke passer med den nuværende plan, så vil vi ansøge om en ny tilladelse. 

- Når vi har genenmført denne omfattende proces og er kommet frem til en konklusion, er det den rette tid til at tage næste skridt. 

Liverpool-ledelsen har altså tænkt sig at gå videre med planerne om udvidelsen af Anfield, men tidspres i et omfattende projekt kan udskyde udvidelsen, der skal bringe tilskuertallet på Anfield op over 60.000.