Liverpool-legende: Balotelli er spild af tid
Foto: Jon Super/Polfoto
Premier League

Liverpool-legende: Balotelli er spild af tid

Mark Lawrenson, der spillede over 300 kampe for Liverpool, er langt fra imponeret over Mario Balotelli, der ikke burde være i nærheden af holdet.

I jagten på en sejr over Blackburn blev Mario Balotelli sendt på banen efter en times spil af gårsdagens FA Cup-kamp, men angriberen nåede aldrig at imponere. Især ikke Liverpool-helten fra 80'erne Mark Lawrenson.

Manden med 356 førsteholdskampe for de røde arbejder i dag som ekspert på BBC, og han rettede en sømderlemmende kritik mod Balotelli, der også af og til blev buhet ud af sit hjemmepublikum. 

- Glem Mario Balotelli. Han er absolut spild af tid. Han burde ikke være i nærheden af det her hold. Jeg kan se, hvorfor Brendan Rodgers smed ham ind i dag, da han måske kunne skabe noget, men 99 gange ud af 100 skuffer han dig, sagde Lawrenson i BBC-studiet efter kampen.

Rent statistisk har den vrede Liverpool-legende også en pointe. I sin 24 kampe for Liverpool har Balotelli blot scoret fire gange og lagt op til 0 mål.