Video : Tipsbladet
Premier League

Liverpool-manager: Godt at have Coutinho her

Jürgen Klopp er glad for at stadig at kunne råde over Philippe Coutinho.

Et af sommerens varmeste transferrygter var, at Philippe Coutinho skulle skifte til Barcelona, men det ville Liverpool ikke gå med til og afviste alle tilbud på den brasilianske kreatør.

Det efterlod efter sigende Coutinho i tårer, men i de sidste to uger har han spillet fem kampe, hvilket også har kastet to mål og et assist af sig. Derfor er Jürgen Klopp også mere end tilfreds med at have fastholdt Coutinho i klubben.

- Det er bare godt at have ham her. Jeg synes ikke, vi skal snakke om, hvem der håndterede hvilken situation på hvilken måde. I sidste er vi professionelle, og sådan håndterer vi det, siger Jürgen Klopp ifølge Sky Sports.

- Han er åbenlyst i virkelig god form. Det er godt for os og det eneste vigtige. Holdet var rigtig glad for, at han kom tilbage. Det er der ingen tvivl om, forklarer Klopp.

På søndag skal Philippe Coutinho og Liverpool op mod Newcastle på udebane.