• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Morten Jørgensen

Liverpool regner med at holde på værdsat reserve

Selvom Simon Mignolet gerne vil have mere spilletid, forventer Liverpool ikke, at han forlader klubben denne sommer.

Af Morten Jørgensen

Det er efterhånden seks år siden, at Simon Mignolet skiftede Sunderland ud med Liverpool, og sidenhen har den belgiske landsholdsspiller oplevet både op- og nedture.

Han har både været det klare førstevalg, i hård konkurrence med Loris Karius og det klare andetvalg bag Alisson. Den nuværende tilværelse som reserve har dog ikke passet ham alt for godt, og han har tidligere ytret et ønske om fast spilletid.

Længe har det derfor lignet, at han ville forlade Liverpool i løbet af sommerens transfervindue, men det regner the Reds nu ikke med, at han gør. I dagens udgave af the Times rapporteres det, at Liverpool også forventer at kunne gøre brug af målmanden næste sæson.

Den 31-årige belgier er angivelig ganske værdsat af Jürgen Klopp, der har været imponeret over målmandens attitude og tilgang til at være reserve for brasilianske Alisson.

Selvom Liverpool regner med at kunne holde på Simon Mignolet, vil Premier League-klubben dog ikke være helt afvisende over for at sælge, hvis både spilleren og klubber føler, at den rigtige mulighed byder sig til.

Superliga

Mere Superliga

Fokus