Hugo Lloris har været i Tottenham siden 2012, hvor det er blevet til mere end 250 optrædener. Hans kontrakt løber til 2022, men alligevel satser den 31-årige målmand på, at der venter ham et klubskifte mere.
- Min fremtid er bundet til Mauricios. Det er sikkert, siger Lloris om sit gode forhold til Tottenham-manager Mauricio Pochettino i en Q&A med Telefoot.
Det var i samme Q&A, at Lloris blev adspurgt, om Tottenham ville være hans sidste klub, hvortil han svarede, at det troede han ikke.
Verdensmesteren er tidligere blevet rygtet væk fra London-klubben, hvor blandt andre Real Madrid var meldt interesserede, inden de hentede Thibaut Courtois i Chelsea.
For nu er Lloris stadig Tottenham-spiller, og hans næste opgave bliver Champions League-opgøret på udebane mod PSV onsdag aften.