Luiz bekymrer sig ikke om bænken
Illustration
Premier League

Luiz bekymrer sig ikke om bænken

David Luiz er langt fra bekymret over den manglende spilletid i de seneste Chelsea-kampe.

Chelseas forsvarsspiller David Luiz er langt fra bekymret over, at han ikke er garanteret en plads i Jose Mourinhos startopstilling.

Brasilianeren har været udeladt af startopstillingen i Chelseas seneste to kampe mod Schalke og West Bromwich.

- Det vil være, ligesom det altid har været. Jeg er aldrig bekymret, udtaler Luiz til UOL. 

- Jeg træner hårdt og seriøst hver dag. Han (Mourinho, red.) har sine muligheder.

Heller ikke den brasilianske landsholdstræner Luiz Felipe Scolari ønsker at involvere sig i sagen om Luiz’ manglende spilletid. 

- Det afhænger af de trænere og klubber, hvor de spiller, hvis spillerne ønsker at starte inde, udtaler Scolari.

- Når jeg indkalder nogen til landsholdet, så baserer jeg det på mine observationer. Jeg vil ikke blande mig i deres job, for jeg ønsker ikke, at nogen af dem blander sig i mit arbejde.