Lukaku sender United i kvartfinalen i FA Cuppen
Foto: Getty Images
Premier League

Lukaku sender United i kvartfinalen i FA Cuppen

Med to scoringer fra Romelu Lukaku blev Huddersfield sendt ud af FA Cuppen af Manchester United.

Lørdag aften spillede Manchester United sig videre til kvartfinalen i FA Cuppen, da de vandt med 2-0 på udebane over Huddersfield på udebane efter to scoringer fra den belgiske angriber Romelu Lukaku.

Med for Huddersfield var alle klubbens tre danskere i form af Jonas Lössl, Mathias 'Zanka' Jørgensen og Philip Billing, som altså ikke lykkedes med at kunne slå José Mourinhos tropper ud af den traditionsrige pokalturnering.

Manchester United kom foran med 1-0 efter bare tre minutters spil, da Lukaku kom ned igennem Huddersfields banehalvdel på en præcis pasning fra Juan Mata - og med sin stærke fysik fik den belgiske angriber plads til at sende bolden ind bag Lössl.

Senere i første halvleg kom Mata på måltavlen for en tid, men scoringen blev annulleret via videodommer, der havde fanget den spanske offensivspiller i en offside.

Dog kunne Manchester United-fansene juble igen 10 minutter inde i anden halvleg, da Lukaku igen scorede på en næsten tilsvarende mulighed. Ved dette tilfælde løb et par børn ind på banen for at juble med.

Manchester United er sammen med Brighton, Leicester, Chelsea og Southampton videre i FA Cuppen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.