• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Kenneth Jensen

Lykkelig Lössl efter Huddersfield-skifte: Det er en stor ære for mig

Den danske målmand Jonas Lössl spiller også næste år i Huddersfield, der har købt keeperen fri af Mainz. Noget, den danske landsholdsmålmand er glad for.

Af Kenneth Jensen

Huddersfield-dansker Jonas Lössl kan glæde sig over, at han også i næste sæson er at finde i den engelske klub, som kæmper for også at have Premier League-fodbold næste år.

Klubben har netop offentliggjort, at den har købt den danske målmand fri af tyske Mainz, og dermed er Lössl også på kassen i næste sæson.

Og det er noget, den 29-årige dansker er både stolt af og glad for.

- Det betyder rigtigt meget. Dermed ikke sagt, at je gikke er glad for Mainz og de mennesker, der er dernede og de ting, jeg har fået med, men jeg er faldet godt til som fodboldsspiller herovre, og min familie har det også rigtigt godt, siger målmanden til tipsbladet.dk og uddyber:

- Det giver noget sikkerhed at vide, at jeg er Huddersfield-spiller. Det er en stor ære for mig, at en Premier League-klub vil mig. Jeg har stået 30 kampe i ligaen, og det var både målet og drømmen, da jeg kom herover.

Den danske landsholdskeeper er fint tilfreds med de første 30 kampe, og han håber på at være med til at sikre klubben en ny sæson i den bedste engelske række.

- Det er vel også derfor, at de er tilfredse med mig, fordi jeg har stået en god sæson. Jeg har leveret nogle kampe på et højt niveau, og jeg har stået på et stabilt niveau. Det er klart, at der har været kampe, hvor jeg sammen med holdet har tabt stort.

- Nu venter otte finaler, hvor de næste fire er mod direkte modstandere i bunden. Det bliver meget spændende. Det er vildt positivt, at jeg nu har sikkerheden og fremtiden på plads, men selv hvis jeg ikke havde, ville det handle om at vinde den næste kamp. Om jeg havde skrevet under eller ej. Men det giver selvfølgelig noget ro til familien og baglandet, siger målmanden.

Og han kan samtidig fortsætte samarbejdet med de to danskere, hvor især forsvarsspiller Mathias "Zanka" Jørgensen på og uden for banen fungerer godt med 29-årige Jonas Lössl.

- Specielt mig og Mathias arbejder godt sammen i forsvaret, og det har været en fornøjelse at spille med ham og opleve hans udvikling. Han er blevet en profil og har været meget afgørende for os. Sådan generelt har vi alle et godt samarbejde i forsvaret, siger han.

Målmandens nye aftale løber frem til sommeren 2019.

Superliga

Optakt: Randers FC - AC Horsens

Randers FC har med to sejre i træk fået tanket selvtillid men møder nu AC Horsens, der kun har tabt en gang på udeban...

Mere Superliga

Fokus