Video : Tipsbladet
Premier League

Lykkelig Rodgers efter forlængelse: En fornøjelse

Brendan Rodgers er meget glad for at have forlænget sin kontrakt med Leicester.

Leicester er flyvende i Premier League i denne sæson, hvor de øjeblikket ligger nummer to. Det er kun overgået af ubesejrede Liverpool. 

Rygterne har på det seneste gået på, at Arsenal skulle være interesseret i Leicesters cheftræner Brendan Rodgers, efter de har fyret Unai Emery. 

De rygter lukker Brendan Rodgers og Leicester ned med fredag. 

Her kunne klubben nemlig offentliggøre, at de er nået til enighed om en kontraktforlængelse, så Brendan Rodgers nu er på kontrakt i Leicester til 2025. 

- Da jeg besluttede at komme til Leicester, var det fordi, jeg var spændt på den udvikling, som klubben var i, og den måde jeg kunne tilføre min erfaring til rejsen. Jeg kom hertil med et formål om at tilføje noget til den og hjælpe klubben med at bygge på for fremtiden, siger Rodgers i en pressemeddelelse.

- Jeg har arvet en fantastisk stab, som er dedikeret til fremgangen og forbedringen, og vi har en gruppe spillere, som er en fornøjelse at arbejde med hver dag.

Brendan Rodgers har tidligere været træner for Swansea, Liverpool og senest Celtic, inden han tog tilbage til Premier League og Leicester.