Video : Tipsbladet
Premier League

Mahrez: Jeg var for dyr for Arsenal

Riyad Mahrez bekræfter nu, at Arsenal henvendte sig for at købe Leicester-profilen i sommerens transfervindue, men at prisen i sidste ende blev for dyr.

En af det forgangne transfervindues varmeste emner var Leicester Citys offensivprofil Riyad Mahrez. Især Arsenal blev af flere omgange bragt på banen som mulig ny destination for den algeriske kreatør.

Nu bekræfter Mahrez selv, at Arsenal ganske rigtigt henvendte sig til Leicester om et muligt køb.

- Men Leicester ville beholde mig og jeg var ret dyr. Jeg ville ikke skabe en konflikt, siger Mahrez i et interview med det franske fodboldprogram Canal Football Club.

I stedet endte det med, at sidste sæsons årets spiller i Premier League underskrev en fire år lang kontraktforlængelse med Leicester.

- Personligt tror jeg, at det var godt, at jeg blev. Nu er det op til mig at vise mit værd igen, siger Mahrez.

Den 25-årige profil har scoret et enkelt Premier League-mål i den nye sæson og scoret to gange i karrierens to første Champions League-optrædender.