Video : Tipsbladet
Premier League

Liverpool-stopper meldes ude i tre uger

Liverpools ideelle midterforsvarsduo bliver ikke genforenet de næste par uger.

Liverpool savnede ikke ligefrem Dejan Lovren, da The Reds trumlede over West Ham søndag, men kroaten kommer næppe i aktion lige foreløbigt.

Midterforsvareren spillede adskillige kampe under VM-slutrunden trods en skade i bækkenbenet, og samme skade holder ham nu angiveligt ude i de kommende kampe.

Ifølge Daily Mail forventes det, at Lovren tilbringer kampene mod Crystal Palace, Brighton og Leicester på lægterne, hvorefter der er landsholdspause. 

Først efter denne skulle midterforsvareren atter kunne supplere Virgil Van Dijk i midterforsvaret.

Efter sejren over West Ham søndag udtalte Klopp følgende om situationen:

- Lovrens skade burde falde på plads indenfor de næste én, to eller tre uger, og i mellemtiden kan han forhåbentligt træne, selvom det næppe bliver det fulde træningsprogram.