Manchester City færdige i FA Cuppen: Blev straffet af Will Grigg
Foto: Getty Images
Premier League

Manchester City færdige i FA Cuppen: Blev straffet af Will Grigg

Kultspilleren Will Grigg blev matchvinder, da Wigan overraskende slog Premier League-førerholdet Manchester City ud af FA Cuppen.

Drømmen om den ultimative sæson med fire titler må udsættes til næste sæson for Pep Guardiolas Manchester City, der mandag aften blev slået ud af Wigan fra den tredjebedste engelske række, League One.

Det skete, da Wigan vandt kampen med 1-0 på hjemmebane på en scoring fra kultspilleren Will Grigg, der spænede frem med 11 minutter tilbage af den ordinære spilletid og løb fra City-forsvaret og udplacerede Bravo i målet.

Manchester City havde forinden gjort det meget svært for dem selv, da de i første halvleg kunne se Delph blive smidt direkte ud, da han gik alt for hårdt ned i en tackling på Max Power. Dermed skulle City spille med 10 mand i hele anden halvleg.

Derfor skulle der en ekstra stor præstation til for at komme tilbage i opgøret, da City endelig var kommet bagud - og spillere som Kevin De Bruyne og Sergio Agüero kunne ikke finde en nøgle til at åbne Wigan-forsvaret op.

Efter kampen blev der fyret op for Oasis' Wonderwall, mens fansene fra Wigan invaderede banen i vild jubel.

Wigan havde forinden opgøret mod Manchester City slået West Ham ud, og dermed er der tale om endnu en stor sensation af holdet fra tredjebedste række, der nu er klar til kvartfinalen i FA Cuppen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.