Video : Tipsbladet
Premier League

Manchester City frygter at måtte undvære De Bruyne mod Chelsea

Det ser ikke ud til, at Kevin De Bruyne bliver klar til at spille mod sin tidligere klub om under halvanden uge.

I denne sæson har Manchester City måtte klare sig uden en af holdets helt store stjerner i størstedelen af tiden. Alligevel er det gået meget godt.

Kevin De Bruyne er for anden gang efter sommerpausen ramt af en knæskade, og den trækker tilsyneladende ud. Manchester City havde i første omgang håbet på, at den belgiske midtbanespiller kunne blive klar til Premier League-kampen mod Chelsea den 8. december, men ifølge London Evening Standard bliver det svært at få til at ske.

Den engelske avis skriver, at Pep Guardiola ikke vil tage nogen risici med den 27-årige midtbanespiller.

Derfor ligner den sidste gruppekamp i Champions League mod Hoffenheim den 12. december en mere sandsynlig comebackdato for Kevin De Bruyne, som blot har fået to kampe fra start i denne sæson for den engelske mesterklub.

Derimod kan Pep Guardiola se frem til at have Bernardo Silva til rådighed i weekenden, når Manchester City spiller mod Bournemouth.