Sidste år blev den tidligere ungdomstræner Barry Bennell, der havde arbejdet for blandt andet Crewe og Premier League-klubben Manchester City, idømt 31 års fængsel for seksuelle overgreb på 12 ungdomsspillere mellem 1979 og 1991.
Alt i alt skulle der være tale om 52 overtrædelser.
Derfor har Manchester City nu oprettet en klageordning, som blandt andet omfatter kompensation og en undskyldning til de spillere, som blev udsat for misbrug i deres periode i klubbens ungdomsafdeling.
Det skriver de engelske mestre på deres officielle hjemmeside.
- Alle ofre har ret til at forvente fuld beskyttelse mod den form for skade, de havde lidt som følge af de overgreb, der er sket, lyder det i udmeldinge fra Manchester City.
Foruden Bennell er der også rejst anklager mod den nu afdøde John Broome, hvor der er ni personer, der har anklaget ham for seksuelt misbrug tilbage i 1960'erne, hvor han var en del af Citys ungdomsafdeling.