Manchester City sejrede sikkert over Stoke
Foto: Michael Regan/Getty Images
Premier League

Manchester City sejrede sikkert over Stoke

Der var ingen slinger i valsen, da Manchester City vandt med 2-0 over Stoke i mandagens Premier League-kamp

Der skal efterhånden gå rigtig, rigtig meget galt, hvis ikke Manchester City skal hæve Premier League-trofæet efter denne sæson. Mandag aften tog de endnu en sejr, der var nummer 26 i deres kamp nummer 30. Denne gang gik det ud over bundholdet Stoke, der måtte se sig slået 2-0. David Silva stod for begge mål, et i hver halvleg.

Det første mål faldt allerede ti minutter inde i kampen, hvor Raheem Sterling med en flot aflevering fandt David Silva i feltet. Her kunne spanieren stensikkert sende bolden i en kassen til en tidlig føring, der kunne give hjemmeholdet Stoke bange anelser om, hvad der ventede. 

Der blev dog ikke scoret flere mål i første halvleg, men der var ingen tvivl om, hvem der var det bedste hold på banen. Denne tendens fortsatte ind i anden halvleg, hvor David Silva kun fem minutter inde kunne gøre det til 2-0. Denne gang stod Gabriel Jesus for oplægget, hvor David Silva endnu engang befandt sig i en god position i feltet. Efter han med et kropsfinte fikserede både målmand og forsvarer kunne han sende bolden i mål med sin anden scoring i kampen.

Målet blev det sidste i kampen, men det skal Stoke sådan set være ganske tilfredse med. Manchester City misbrugte nemlig nogle rigtig store muligheder, hvor særligt Raheem Sterling efter kampen må få et par kommentarer fra holdkammeraterne. Med cirka ti minutter tilbage var han i frit løb mod mål, men i stedet for at spille en modspiller fri til en sikker scoring, gik den lille kantspiller efter selv at score. Det gjorde dog, at Stokes forsvar nåede tilbage og reddede situationen.

Det gjorde dog ikke den store forskel, for der var aldrig tvivl om sejren. Med sejren er Manchester City tilbage til at have et forspring på 16 point ned til Manchester United på andenpladsen. Stoke er derimod i store problemer i den modsatte ende af tabellen, hvor man ligger næstsidst i tabellen. Men duellen i bunden er så tæt, at man trods alt kun har et enkelt point op til Southampton på den rigtige side af stregen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.