Video : Tipsbladet
Premier League

Manchester City skuffer hjemme mod Crystal Palace

Manchester City måtte nøjes med et point, da de her til eftermiddag spillede 2-2 mod Crystal Palace.

Pep Guardiola havde tidligere i dag udtalt, at Manchester City helt havde opgivet titlen, og i stedet gik efter andenpladsen i Premier League. I eftermiddags blev det så blot til 2-2 mod Crystal Palace, og nu kan der i hvert fald ikke længere være nogen som helst tvivl om, hvorvidt titlen er ude af rækkevidde. 

Manchester City satte sig ellers tungt på spillet i første halvleg, og havde også de bedste muligheder, selvom gæsterne fra London til tider bed fra sig.

Fem minutter før pausen gik det så galt for Manchester City, da udlejede Cenk Tosun efter et hjørnespark kunne heade bolden i fjerneste hjørne. 

Læs også:Højbjerg med fra start: Southampton i kæmpe kollaps imod Wolverhampton

Efter pausen, stod der Manchester City på det hele, og boldbesiddelsesstatistikkerne viste omkring 70/30 i hjemmeholdets favør, men Guardiolas tropper havde utrolig svært ved at spille sig udenom Roy Hodgsons stærkt disciplinerede defensiv. 

Forløsning kom dog efter efter 82 minutter, da Sergio Agüero satte sidste fod på et glimrende indlæg fra indskiftede Gabriel Jesus. 

Kort efter var Aguëro så endnu en gang på spil, og her var det Benjamin Mendys tur til at smække et indlæg ind til den farlige argentiner, der på imponerende vis headede bolden i kassen. 2-1 til City. 

Læs også:Billing og Bournemouth tabte vigtigt bundopgør til Norwich

Dermed så det ud til at at Manchester City havde leveret et flot comeback, men glæden varede ganske kort for hjemmeholdet. I det 90. minut, sendte Wilfried Zaha nemlig efter et par fikse driblinger et hårdt indlæg ind i fødderne på Fernandinho, der på klodset vis sendte den i eget mål. 

Kampen slutter således 2-2, og Manchester City kan således siges at være endegyldigt ude af titel-kampen, ligesom andenpladsen også kan slippe dem af hænde, såfremt Leicester besejrer Burnley i morgen. Crystal Palace ligger efter kampen på en 9. plads i Premier League, 

Læs også:Fleck stjal sejren fra Arsenal i slutminutterne

Læs også:Solskjær: Vi vil undgå samme mesterskabstørke som Liverpool

Læs også:Eriksen og Tottenham deler point i opgør mod bundhold