Video : Tipsbladet
Premier League

Manchester City smadrede West Ham

Der var ingen slinger i valsen for Manchester City, da de søndag gæstede West Ham i en kamp, der endte med en 4-1-sejr til mestrene.

Selv om Manchester City allerede har sikret sig mesterskabet, har de ikke sluppet på speederen i Premier League. Det fik West Ham at føle, da de tog imod Pep Guardiolas tropper søndag eftermiddag.

Det endte således med en nedslagtning af David Moyes’ West Ham-mandskab, og mestrene kunne rejse hjem med en 4-1-sejr i baggagen.

Fra kampens start var Manchester City i kontrol, og der skulle kun gå et lille kvarter, inden Leroy Sane havde bragt gæsterne i front med et langskud. Ti minutter efter blev det også til 2-0, da West Hams Declan Rice klodset sendte bolden i eget net.

I slutningen af første halvleg lysnede det ellers for hjemmeholdet. Først fik Marko Arnautovic sendt bolden i nettet, men dommeren annullerede målet, da angriberen havde begået frispark. Kort efter blev bolden til gengæld sparket i Manchester City-målet igen, da Aaron Cresswell sparkede et frispark direkte i nettet bag Ederson, og denne gang holdt målet.

Men det momentum, som West Ham havde haft i slutningen af første halvleg var helt væk i anden halvleg, og det var igen Manchester City, der satte sig fuldstændig på kampen.

Og efter knap ti minutter blev den kontrol vekslet til et mål, da Gabriel Jesus var hurtigst over en bold midt i feltet. Fernandinho udbyggede føringen ti minutter efter, og det blev også kampens sidste mål.

Med 4-1-resultatet har Manchester City nu scoret 102 mål i Premier League, og det gør dem til det eneste hold, der har scoret mere end 100 mål i to Premier League-sæsoner.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.