Video : Tipsbladet
Premier League

Manchester City-stjerne topper den skjulte assist-liste i Premier League

Riyad Mahrez er endnu mere værd for Manchester Citys offensiv, end de normale statistikker viser.

Når Manchester City onsdag aften genoptager Premier League med hjemmekampen mod Arsenal, er det med profilen Kevin de Bruyne, som suverænt førende på assist-listen for Premier League. 

Den belgiske landsholdsspiller har hele 16 gange i sæsonen haft den sidste fod på en målgivende aflevering og har ud over det selv bidraget med scoringer.

Nummer tre på assistlisten er holdkammeraten Riyad Mahrez, der er noteret for otte assist. Den algeriske kant-angriber har ud over oplæggene selv scoret syv gange og er dermed en klar stjerne i det offensive spil.

Men i den ofte meget mindre promoverede statistik viser det sig, at Mahrez bør høste endnu mere anderkendelse. For han er nemlig nummer et på listen over flest "second assist" -altså den næst sidste aflevering inden en scoring. 

Så offensivspilleren har ud over sine syv scoringer og otte assist altså også været direkte involveret i seks City-scoringer mere. 

Både Kevin Bruyne og Riyad Mahrez er ventet i startopstillingen i aftenens kamp mod Arsenal.

Her er top-listen over flest second assist i Premier League: 



Spiller Seccond assist
Minutter på banen
1. R. Mahrez, Man. City 6 1510
2. A. Robertson, Liverpool 5 2617
3. B. Mendy, Man. City 4 1196
3. Ricardo Pereira, Leicester 4 2712
3. M. Mount, Chelsea 4 2470
3. M. Özil, Arsenal 4 1521
3. Jonathan Castro, Wolves 4 2367

Tallene er leveret af SpilXperten via WyScout.com

Assistlisten fra Premier League