Manchester City vil have Porto-stjerne
Illustration
Premier League

Manchester City vil have Porto-stjerne

Manchester City lagde i mandags et bud på Portos midterforsvarer Eliaquim Mangala. Det blev afvist, men Manuel Pellegrini ventes at vende tilbage med nyt bud til januar.

Manuel Pellegrini og Manchester City forstærkede i sit uge sit midterforsvar med argentineren Martin Demichelis, men faktisk var det slet ikke ham, Pellegrini drømte om at få. City lagde nemlig et bud Portos Eliaquim Mangala. Franskmanden har selv bekræftet, at der var et bud, men det blev afvist af Porto, da de ikke kunne nå at finde en erstatning.

Den rige engelske klub vil dog, i følge Daily Star, komme tilbage, når et nyt transfervindue åbner til januar. Mangala har en frikøbsklausul på godt 355 millioner kroner, og City ventes at tilbyde Porto 265 millioner kroner plus de sidste 90 millioner som betaling, når Mangala når et vist antal kampe.

Også Manchester United og Chelsea menes at være interesserede i Eliaquim Mangala, men Manchester City fører angiveligt kampen om ham og ventes altså allerede til januar at komme med et nyt bud.

Martin Demichelis blev i øvrigt alvorligt skadet bare tre dage, efter han kom til City. Han ventes ude de næste 10 uger.