Video : Tipsbladet
Premier League

Manchester United lukker ned: Ingen træning

Som følge den engelske regerings vejledning lukker Manchester United nu ned for holdtræningen.

Premier League er som så mange andre nationale ligaer suspenderet på grund af corona-pandemien. 

Selv om flere spillere fra ligaen er meldt smittet og deres respektive klubber har lukket ned for træningen, har andre klubber fortsat træningen for spillerne.

Læs også:Tirsdagens rygtebørs: 17-årig midtbanetalent på vej til Madrid?

Men nu er turen kommet til Manchester United, der nu meddeler, at klubben lukker ned for al træning på det store Trafford Training Centre, hvor Premier League-spillerne og klubbens yderigere hold til dagligt har deres gang. 

Lukningen kommer som følge af den engelske regerings opfordring til, at alle skal arbejde hjemme - om muligt.

Læs også:Mandagens rygtebørs: Hård kamp om Inter-spids

- Set i lyset af regeringens råd og den aktuelle udvikling, vender holdet ikke tilbage til træning, lyder det i en meddelelse fra Manchester United. 

I forhold til de danske vejledninger og initiativer har England på de fleste områder været nogle dage bagefter, men inden længe vil formentlig alle Premier League-klubber have lukket ned for den officielle holdtræning eller være kommet med alternative trænings-programmer til spillerne, som det også er set i Danmark.  

Læs også:Holdkammerat om Bruno Fernandes: Han bliver en klublegende

Læs også:Succes med det samme: Stor hæder til Bruno Fernandes

Læs også:10 Premier League-profiler, der aldrig har vundet et mesterskab