Mancini: Balotelli lytter ikke
Det har været meget op og ned for Balotelli i hans første halvsæson hos City.
Efter en skadesplaget start kom han for alvor igang med målscoringen i efteråret, men selvom det er blevet til foreløbig seks scoringer i ti Premier League kampe, er Mancini fortsat ikke helt tilfreds med sin unge angriber.
I F.A. cup opgøret mod Aston Villa, måtte Mancini således udskifte ham Balotelli af frygt for, at han ville indkassere sit andet røde kort i sæsonen.
- Han lytter ikke til mig. Jeg taler til ham, men han lytter ikke, lyder det fra Mancini ifølge ESPN, og afslører samtidig, at han ikke har mistet troen på hans evner - tværtimod.
- Jeg ved, at han kan gøre det bedre, for jeg kender hans kvaliteter. Han kan ændre en hver kamp, hvis han ønsker det. Han kan score i hver eneste kamp. Jeg håber, både for ham og os, at han forstår det meget hurtigt.