Video : Tipsbladet
Premier League

Matic: Vi skal også tage ansvar

Nemanja Matic mener, at spillerne også må tage del i ansvaret for Jose Mourinhos fyring.

Manchester United fyrede efter 1-3-nederlaget til rivalerne fra Liverpool manager Jose Mourinho efter flere skuffende resultater. United-spiller Nemanja Matic mener, at man ikke alene kan skyde skylden på den tidligere manager.

- Vi må tage ansvar og gøre vores bedste i forhold til at spille bedre og vinde kampe. Det er fodbold, og den slags sker i fodbold. Vi ved også, at det ikke kun er managerens skyld, når resultaterne er dårlig, siger Matic til Sky Sports.

Storklubben har i stedet hyret Ole Gunnar Solskjær, som tidligere har spillet i klubben. Nordmanden skal agere manager frem til sommer. Under den tidligere Molde-træners ledelse fik United en flyvende start, da de på udebane slog Cardiff med hele 5-1.

Matic er utrolig glad for sejren, men han har svært ved at sætte ord på, hvad der er ændret. I opgøret havde den nye manager valgt den 30-årige seber på en tremandsmidtbane sammen med Ander Herrera og Paul Pogba.

Næste opgave for Matic og holdkammeraterne er på Boxing Day, når de hjemme på Old Trafford tager imod danskerklubben Huddersfield, som ligger næstsidst i Premier League.