• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Victor Risager

Mauricio Pochettino: Håber, at Christian Eriksen bliver

Mauricio Pochettino håber, at Tottenham og Christian Eriksen kan få forlænget samarbejdet.

Af Victor Risager

Christian Eriksen bliver ofte sat i forbindelse med et skifte til klubber som Real Madrid, FC Barcelona eller Juventus af spanske, italienske og engelske aviser, og det skyldes især danskerens kontraktstatus i Tottenham.

I Tottenham har Eriksen kontraktudløb i sommeren 2020, og hvis ikke kontrakten bliver forlænget inden, kan han forlade den engelske klub kvit og frit til den tid.

Læs også: Eriksen sikrede sen sejr over fightende Brighton-mandskab

Men står det til Tottenhams cheftræner, Mauricio Pochettino, forlader Eriksen ikke klubben. Pochettino håber og ønsker, at danskere forlænger, fortæller han til Sky Sports. 

- Jeg håber, og jeg ønsker, at Christian kan blive hos os i fremtiden, men jeg tror, at Christian og vi er meget åbne for at tale, og vi vil se, hvad der sker, fortæller Pochettino og tilføjer:

- Det er så tæt på slutningen af sæsonen, og der er meget tid til at snakke efter, og jeg synes, det vigtigste nu - ikke kun for ham – er, at alle spillerne er fokuserede og forsøger at opnå de ting, vi vil.

Christian Eriksen har spillet i Tottenham siden 2013, og det er blevet til 270 kampe for den engelske klub.

Tirsdag aften blev Christian Eriksen matchvinder for Tottenham. Se det mål øverst i artiklen. 

Superliga

Mere Superliga

Fokus