Video : Tipsbladet
Premier League

Mauricio Pochettino: Vi er ofre for vores egen succes

Tottenham-manager Mauricio Pochettino mener, at de seneste års resultater har skruet forventningerne til holdet for højt op.

Tottenham leverede en fornem første halvdel af denne sæson, men efter årsskiftet har skader til store profiler på holdet ført til skuffende resultater. Tottenham har således tabt tre ud af de sidste fire kampe, og alene i sidste uge blev de både sendt ud af både EFL Cuppen og FA Cuppen. 

Profilerne Harry Kane og Dele Alli er ude med længerevarende skader, og med de to cup-exits har flere eksperter igen påpeget, at Tottenham mangler at vinde trofæer. Manager Mauricio Pochettino mener dog, at forventningerne til holdet er for store. 

- Vi er ofre for vores egen succes lige nu. For et par år siden var klubben på et helt andet nivaeu. Ingen troede på os, og ingen troede på, at klubben ville få succes. Jeg er ikke enig i, at vi mangler en pokal for at nå det næste niveau. I de sidste fire eller fem år har vi været i fire semifinaler, en finale og i de sidste tre år, har vi spillet Champions League, siger Pochettino på et pressemøde ifølge BBC og fortsætter:

- Vi er så tæt på, og vi skal forsøge at arbejde videre. Fansene er ikke tilfredse, men det vil de blive, hvis de tænker på fremtiden, siger Pochettino. 

Sidste gang Tottenham vandt et trofæ, var i 2007/08-sæsonen, hvor de vandt Liga Cuppen.