Medie: Arsenal tæt på køb af Dortmund-profil
Foto: Getty Images
Premier League

Medie: Arsenal tæt på køb af Dortmund-profil

Unai Emery er tæt på at kunne forstærke sig med den første spiller efter ansættelsen i Arsenal.

Forsvaret har været en akilleshæl hos Arsenal gennem flere sæsoner, og med Per Mertesackers stop, Laurent Koscielnys langvarige skade og Shkodran Mustafis skuffende niveau skal der nye folk til.

Det lader også til at være en prioritering hos Unai Emery, der har fået til opgave at genopbygge Arsenal efter Arséne Wengers afsked med klubben. Her kigger den spanske træner efter erfarne spillere, der er klar til at spille på førsteholdet med det samme, mens blikket også vil være rettet mod unge spillere, der med tiden kan få en plads blandt de bedste.

I første omgang er det dog de erfarne og færdigudviklede spillere, som Arsenal kigger mod. Således er klubben blevet sat i forbindelse med 34-årige Stephan Lichtsteiner, og nu nærmer englænderne sig et køb af græske Sokratis Papastathopoulos.

Den græske forsvarsspiller har ét år tilbage af sin kontrakt med Dortmund, men intet tyder på, at han bliver dér i den resterende sæson. BBC erfarer således, at den tyske storklub er tæt på at sælge den 29-årige midterforsvarer til Arsenal for et beløb i omegnen af 136 millioner kroner.

Hvis det lykkedes Arsenal at købe den græske landsholdsspiller, vil det i givet fald være den tredje spiller med en fortid i Dortmund, som the Gunners henter på et halvt år. I januar blev både Henrikh Mkhitaryan og Pierre-Emerick Aubameyang således hentet til klubben.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.