Sidste sommer bød Barcelona flere gange på Willian, men Chelsea var ikke interesseret i at sælge, og igen i januar opstod der rygter om, at den spanske storklub ville have fingrene i midtbanespilleren. Heller ikke der ville Chelsea slippe ham.
Sådan er tilfældet tilsyneladende stadig, for nu rapporterer Sky Sports, at Chelsea har afvist bud fra Barcelona og Atlético Madrid på den driblestærke kantspiller.
Buddene fra de spanske storklubber har angiveligt begge lydt på 292 millioner kroner, men det blevet pure afvist af Chelsea, der ikke har mulighed for at finde en erstatning for ham, idet klubben er ramt af en transferkarantæne.
Dog kan Chelsea i stedet risikere, at Willian forlader klubben på en fri transfer, da han har kontraktudløb næste sommer.
30-årige Willian har spillet for Chelsea siden 2013, hvor han skiftede fra Anzhi.