Video : Tipsbladet
Premier League

Medie erfarer: West Ham-profil ønsker Spurs-skifte til sommer

Issa Diop skulle have meddelt West Ham, at han ønsker at forlade klubben efter denne sæson.

Issa Diop ønsker nye udfordringer end dem, West Ham kan tilbyde ham, og han har derfor meddelt Londonklubben, at han ønsker at forlade klubben efter denne sæson.

Det erfarer TEAMtalk.

West Ham er ikke modvillige mod at sælge den 23-årige midterforsvarer, som man signede for 190 millioner i 2018 og nu satser på at tjene stor profit på. Måske ved at sælge til Londonrivalerne fra Tottenham.

José Mourinho forsøgte at hente Diop til Manchester United forud for sine sidste sæson på Old Trafford, og i spidsen for Tottenham skulle han have genoptaget sin interesse i den franske forsvarer tilbage i januartransfervinduet.

Da nægtede West Ham at sælge, men Spurs anser stadig Diop som en erstatning for Jan Vertonghen og ventes at byde på ny, når sæsonen engang er afsluttet.

Skal man tro TEAMtalk, så er Tottenham i hvert fald klare favoritter til at signe den 23-årige franskmand i øjeblikket.