Premier League

Medie: Man Utd køber hollænder

Alexander Büttner skifter til Manchester United, hvor han skal tage kampen op med Patrice Evra om pladsen som venstre back.

Manchester United har i denne unge tiltrukket sig hele verdens opmærksomhed ved at købe Premier League-topscoreren Robin van Persie fri af Arsenal, men angriberen bliver formentlig ikke den eneste hollænder, der skal til Old Trafford denne sommer.

Det hollandske medie

Voetbal International

skriver søndag aften, at Manchester United kun er ganske få formaliteter fra at kunne præsentere venstre backen Alexander Büttner som ny spiller i klubben. Den 23-årige hollænder skifter til Manchester United fra Vitesse og skal tage kampen op med Patrice Evra i den engelske storklub.

Hverken Manchester United eller Vitesse har bekræftet handlen.