Video : Tipsbladet
Premier League

Medie: Sanchez enig med United

Ifølge et engelsk medie har Alexis Sanchez accepteret et kontraktudspil fra Manchester United.

Rygterne tager til, og det synes blot at være et spørgsmål om tid, førend Alexis Sanchez er endegyldigt fortid i Arsenal. Sanchez bliver sendt til både Manchester United, Manchester City og Chelsea, og nu ser der ud til at ske noget med førstnævnte.

Ifølge Daily Telegraph har Alexis Sanchez accepteret en kontrakt med United, som vil indbringe ham hele 14 millioner pund om året efter skat på en aftale, der kommer til at løbe til sommeren 2022.

Sanchez venter nu på, om Henrikh Mkhitaryan vil acceptere at slutte sig til Arsenal som en del af handlen mellem de to klubber.

Samlet set vil United skulle slippe omtrent 60 millioner pund for at få Sanchez nu, da chileren også har en værdi på 30 millioner pund, mens der også skal betales 10 millioner pund til agenten samt en sign on-bonus til Sanchez.

Arsenal vil udover Mkhitaryan også hente Pierre-Emerick Aubameyang som erstatning for Alexis Sanchez til offensiven.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.