• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Kristian Porse

Medie: Spurs desperate efter at beholde Eriksen - tilbyder fordoblet løn

Ifølge The Sun har Tottenham tilbudt den danske midtbanespiller en ny kontrakt, hvor han vil blive betalt over det dobbelte i løn, i forhold til hvad han får med den nuværende kontrakt, der udløber om et år.

Af Kristian Porse

Christian Eriksen har været et af det helt store emner i dette transfervindue. Tilbage i juni afslørede danskeren nemlig, at han ønskede et skifte for at få en ny udfordring et andet sted end Tottenham. 

Men nu er der snart gået tre måneder, og danskeren er stadigvæk er at finde i Mauricio Pochettinos trup. Det er dog ikke nødvendigvis gode nyheder for Tottenham, da London-klubben nu risikerer at slippe danskeren på en fri transfer næste sommer. 

Ifølge flere medier har Juventus nemlig i sinde at hente Eriksen næste sommer, hvor hans kontrakt med Spurs udløber. De italienske mestre er kendt for at hente store navne med kontraktudløb. Blandt andet har de tidligere hentet Emre Can, hvis kontrakt med Liverpool udløb, og denne sommer har de lavet det samme nummer med Aaron Ramsey, der kom til fra Arsenal. 

Nu skriver det engelske medie The Sun, at Tottenham vil gøre alt for at forhindre Juventus' planer om at hente Eriksen gratis næste sommer. Derfor har de eftersigende tilbudt danskeren en ny kontrakt, og den skulle angiveligt indbringe ham over det dobbelte i løn, i forhold til det han tjener med hans nuværende kontrakt. 

The Sun skriver, at danskeren i øjeblikket tjener 80.000 pund om ugen, og hvis han takker ja til Spurs' nye tilbud, vil lønnen altså stige til hele 200.000 pund om ugen. 

Mediet skriver yderligere, at det bliver svært for Tottenham at lande aftalen, da Eriksen fra start af har sagt, at skiftet ikke handler om penge, men om en ny, sportslig udfordring. 

Christian Eriksen spillede en rolle i Tottenhams 3-1-sejr over Aston Villa i lørdags, da han kom på banen fra bænken og gjorde en god figur. 

Superliga

Mere Superliga

Fokus

Optakt: Silkeborg IF - OB

Hjemmeholdet søger stadig efter sæsonens første sejr, mens udeholdet kæmper for at holde fast i top seks. Der er vigtige point på spil i Silkeborg mandag aften.