Video : Tipsbladet
Premier League

Medie: Ten Hag har ombestemt sig om Ronaldo

Ifølge mediet The Athletic har Erik ten Hag nu ændret mening i forhold til Cristiano Ronaldo, idet hollænderen nu siges at være klar på at sige farvel til den 37-årige angriber.

Erik ten Hag har gentagne gange slået fast, at Cristiano Ronaldo ikke skal sælges denne sommer, men den pressede Manchester United-cheftræner har nu ændret mening om superstjernen. 

Sådan lyder det i hvert fald fra mediet The Athletic

- Mens United stadig ikke har modtaget nogen formel henvendelse om interesse for Ronaldo, så menes det nu, at Ten Hag vil være åben for at sælge den portugisiske landsholdskaptajn med 189 landskampe på cv'et. Men kun hvis United henter en forstærkning til centerforward-positionen, hvor de i øjeblikket er smerteligt underbemandet, skriver The Athletic således. 

Ifølge The Athletic har man i Manchester United haft vanskeligheder med at reintegrere Cristiano Ronaldo i spillertruppen, efter at portugiseren missede sommerens træningstur til Asien og Australien.

Superstjernen spiser angiveligt frokost alene visse dage på træningsanlægget, mens han også vifter med armene til træning, hvor han også betvivler Erik ten Hags forkærlighed for et intenst presspil.

The Athletic har desuden sat navn tre på centerforwards, som Manchester United i øjeblikket har i kikkerten - læs mere om det HER.

Sommerens 20 største transfers i fodbold - klik her og se mere.

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.