Video : Tipsbladet
Premier League

Medie: Tidligere Brøndby-emne står foran udlejning

Ifølge det engelske medie The Athletic skal Everton-spiller, som Brøndby i sommer var tæt på, formentlig udlejes til sommer.

Superliga-klubben Brøndby IF var i sommer tæt på en forstærkning i Everton, men transferen faldt til til jorden sidst i sommervinduet, og i stedet endte den nu 21-årige midtbanespiller Beni Baningime med at blive i Premier League-klubben.

Her har han spillet tre kampe i EFL Cup i denne sæson, men ellers har det primært været fodbold i reserveligaen, der har været på menuen for spilleren, der har både engelsk og congolesisk statsborgerskab.

Midtbanespilleren var på vej til Brøndby på et tidspunkt, hvor han ikke viste de lovende takter, som man tidligere havde set. I 2017/2018 spillede han otte Premier League-kampe, men siden har han ikke spillet i Englands bedste række, og da han for et år siden var udlejet til Wigan i The Championship, kunne han end ikke komme på holdet. Bare en enkelt førsteholdskamp blev det til.

Læs også:Midtbanespillers skifte til Brøndby er kollapset: Bliver i Everton

- Der var interesse i sommer, hvor Brøndby var mest seriøs, og et skifte til Danmark lå i kortene, skriver mediet The Athletic, som fortæller, at skiftet gik i vasken på grund af økonomi.

Tiden på reserveholdet har dog gjort ham godt, og nu begynder man igen at se noget af det potentiale, der gjorde han eftertragtet.

Og der kan igen denne sommer opstå en ny mulighed for Brøndby. 

Læs også:Everton-spiller har besluttet sig: Vil til Brøndby

For Beni Baningime forventes at blive udlejet til sommer, men der bliver kamp om den 21-årige midtbanespillers signatur. Klubber i Holland og Belgien skal ifølge The Athletic være interesseret i spilleren og holder øje med situationen. 

Det er ikke ventet, at midtbanespilleren får chancen på førsteholdet i Everton i den kommende sæson, for mediet skriver, at Carlo Ancelotti formentlig vil forsøge at hente en forstærkning til den centrale midtbane. Pierre-Emile Højbjerg skal være i italienerens kikkert.

Læs også:Medie: Brøndby lejer midtbanespiller i Everton

Læs også:Avis: Brøndby har tilbudt Anthony Jung til Bundesliga-klub

Læs også:Brøndby IF og Lyngby møder hinanden to gange