Premier League-klubben West Ham viser nu interesse for at tilknytte Jack Wilshere til truppen forud for næste sæson.
Fremtiden er uvis for Jack Wilshere, men han mangler tilsyneladende ikke bejlere.
Den engelske midtbanespiller bekræftede tidligere på ugen, at han ikke fortsætter i Arsenal, når hans kontrakt med den engelske storklub udløber i slutningen af juni. Dermed er han fri på markedet, og det er interessante nyheder for flere klubber.
Én af de klubber, der er interesseret i den 26-årige midtbanespiller, er West Ham. Ifølge Sky Sports vil London-klubben gerne lave en aftale med Jack Wilshere.
West Ham har i løbet af de seneste transfervindue været på udkig efter forstærkninger til den centrale midtbane – dog uden at finde den rigtige spiller. Der varsles samtidig nye tider i klubben efter ansættelsen af Manuel Pellegrini og rekordindkøbet af det franske forsvarshåb, Issa Diop, og Jack Wilshere kan muligvis blive en del af projektet.
I den forgangne sæson fik Jack Wilshere karrieren tilbage på rette køl, da han spillede sig ind i varmen hos Arséne Wenger og spillede 38 kampe for Arsenal. Det var dog alligevel ikke nok til at få ham med i den engelske VM-trup.
Seneste rygter
Bayern München forbereder bud på Juventus-stjerne
Tottenham kræver stort beløb for Pochettino
Liverpool vil hente Barcelona-flop
(opdat.): Tidligere United-stjerne har kurs mod USA
(opdat.): Manchester United favorit til engelsk komet
Fokus
Bedst og værst: FCN-nordmand overstrålede sine landsmænd
Tipsbladet.dk har set nærmere på Superliga-opgøret mellem FC Nordsjælland og Hobro IK.