Michael Carrick vil pensioneres i Manchester United
Foto: Michael Steele/GettyImages
Premier League

Michael Carrick vil pensioneres i Manchester United

Det ser ud til, at det kan være slut for den rutinerede midbanespiller, hvis ikke der kommer en ny kontrakt.

Den engelske midtbanespiller har kontraktudløb til sommer, og hvis ikke han bliver tilbudt en ny kontrakt, så er det sandsynligt, at han vil stoppe sin karriere.

Det er ikke mange kampe, som den 35-årige har startet inde i denne sæson, og dermed kan det godt se ud som om, at han ikke vil få forlænget sin kontrakt.

- Jeg tror ikke, der er mange steder, som jeg kunne forestille mig at spille, hvis overhovedet nogen, efter Manchester United, siger han til Daily Mirror.

Michael Carrick har spillet i Manchester United siden 2006, og selvom han gennem tiden har været en vigtig spiller, så accepterer han, at han bliver benyttet mindre og mindre af Jose Mourinho.

- Jeg er med på, at jeg ikke kommer til at spille hver kamp, og det har jeg egentlig ikke et problem med, men jeg har stadig brug for at spille.

Selvom han bliver brugt hos Manchester United, så ønsker han at stoppe karrieren inden andre træffer valget for ham.

- Jeg vil ikke være her bare for at være her. Jeg ønsker at stoppe, mens jeg stadig føler, at jeg har noget at tilbyde.

Michael Carrick har netop fået tildelt en testimonial kamp i juni måned, hvor man anerkender hans indsats for klubben, og det kan tyde på, at dette bliver hans sidste kamp for klubben, eftersom han endnu ikke har snakket kontrakt med klubben.

- Jeg har ikke snakket med Mourinho endnu. Selvfølgelig kommer det på et tidspunkt - formentlig snart. Det tager jeg afslappet, og det er jeg sikker på han også gør.

Michael Carrick fik sin Premier League debut for Manchester United d. 23. august 2006, og siden er det blevet til 244 af slagsen for De Røde Djævle. Han har tidligere spillet Premier League for West Ham og Tottenham.