Michael Oliver skal dømme FA Cup-finalen
Foto: Getty Images
Premier League

Michael Oliver skal dømme FA Cup-finalen

Det bliver Michael Oliver, der skal styre fløjten i FA Cup-finalen mellem Manchester United og Chelsea.

FA Cup-finalen nærmer sig, og de to hold, der skal spille er blevet fundet. Det er Manchester United og Chelsea, der skal mødes i et opgør på Wembley 19. maj, og nu er dommeren til kampen også fundet.

Det bliver Michael Oliver, som senest tiltrak sig en del opmærksomhed i forbindelse med Champions League-kampen mellem Real Madrid og Juventus, hvor den engelske dommer gav førstnævnte et straffespark dybt inde i overtiden.

Kendelsen kom efter, Mehdi Benatia havde nedlagt Lucas Vazquez i straffesparksfeltet, hvorefter Cristiano Ronaldo efter flere minutters afbræk med brok fra Juventus-spillerne kunne sende bolden i mål, som sikrede Real Madrid videre avancement i turneringen.

Efter kampen blev dommer Oliver støttet af UEFA, og i det engelske fodboldforbund, FA, har man ligeledes masser af tillid til Michael Oliver, som nu betyder, at han får en af de største hverv som engelsk dommer.

Til kampen kommer Michael Oliver til at få hjælp fra linjedommerne Lee Betts og Ian Hussin, mens Lee Mason bliver kampens fjerdedommer. 

Det er desuden blevet besluttet, at Chelsea kommer til at have Englands normale omklædningsrum, mens Manchester United skal klæde om i det almindelige udebaneomklædingsrum.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.