Middlesbrough bekræfter: Fire år til Braithwaite
Foto: Middlesbrough FC
Premier League

Middlesbrough bekræfter: Fire år til Braithwaite

Middlesbrough FC henter Martin Braithwaite. Danskeren får en fire-årig aftale.

Premier League-nedrykkerne fra Middlesbrough FC har denne sommer sagt farvel til Viktor Fischer. Nu kan englænderne byde velkommen til Martin Braithwaite som hans afløser.

Middlesbrough FC bekræfter på klubbens hjemmeside, at man er nået til enighed med Toulouse FC om en transfer med den danske landsholdsspiller, og at Braithwaite torsdag formiddag gennemgik det obligatoriske lægetjek. 

Dermed mangler kun de sidste formaliteter, før danskeren kan underskrive en fire-årig kontrakt.

26-årige Martin Braithwaite har tørnet ud for Toulouse FC siden 2013, og han har scoret 40 mål i 139 kampe for franskmændene. Nu skal han i stedet score sine mål for Middlesbrough FC, der satser på en hurtig tilbagevenden til Premier League.